Charlotte Dupont Christensen

Del siden:

Det startede med en erhvervs­praktik

Charlotte Dupont Christensen har været mere end 22 år i Agtrup Plast. Vejen blev banet i 10. klasse, og siden har den erfarne plastmager været en uundværlig del af virksomheden.

I folkeskolen var Charlotte Dupont Christensen i erhvervspraktik hos Agtrup Plast, og da hun senere skulle vælge uddannelse, blev den oplevelse medvirkende til, at hun kom i lære som plastmager i 2005.

– Det har været det helt rigtige for mig. Plastmager er et afvekslende arbejde, hvor jeg har ansvaret for hele processen med at fremstille produkterne. Det er programmering af maskiner, opstilling af forme, prøvekørsler, produktion og kvalitetskontrol, siger Charlotte Dupont Christensen.

– Jeg er en af dem, der har været her længst, og jeg husker de fleste detaljer. Kollegerne kommer ofte til mig, hvis de har brug min erfaring eller et godt råd. Det har jeg det fint med, for vi har en kultur med et stærkt teamwork.

 

Ydmyg med overblik

Charlotte er ydmyg om sin egen rolle, men hun er en vigtig medarbejder, der har taget flere opgaver på sig. Hun er ansvarlig for materialelageret, og på det seneste er Charlotte blevet produktionsplanlægger i Agtrup Plast.

– Jeg har tidligere haft den opgave, så det lå lige til højrebenet. Min force er, at jeg er god til at være fokuseret, planlægge og har overblik. Det er med til, at vi ikke stresser. Vores kommunikation er også vigtig, så vi alle ved, hvad vi skal have styr på til næste dag og hjælper hinanden i mål.

– Arbejdsmiljøet og stemningen er god. Her er altid plads til sjove kommentarer. Jeg er glad for at være i Agtrup Plast og synes, at jeg kan blive ved med at udvikle mig. Der kommer hele tiden nye former og kunder, og der er sket meget i virksomheden. Ny maskinpark, nyt lager og miljøcertificering er bare noget af den udvikling.

Profilbillede af Charlotte Dupont Christensen
Charlotte Dupont Christensen
Plastmager
Opstiller & Råvareansvarlig

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret med det sidste nye fra Agtrup Plast og plastbranchen.