Kathe Mortensen

Del siden:

Kathe har styr på logistikken

Kathe Mortensen står for at ekspedere alle ordrer og forsendelser i Agtrup Plast. Hun hjælper også med at efterbearbejde plastemner, når det er nødvendigt.

Med mere end 24 års erfaring er Kathe Mortensen den medarbejder, der har været længst hos Agtrup Plast. Hun begyndte med at bore huller og pakke emner i poser, og i dag finder hun udfordringerne i et nyt ansvarsområde.

– Jeg sørger for, at alle ordrer kommer ud af huset på det rigtige tidspunkt og i den aftalte mængde. Det går blandt andet ud på at koordinere med fragtmanden. Jeg er ærekær omkring mit arbejde, og tingene plejer at lykkes. Det er også mig, der pakker ordrer, holder styr på følgesedler og tjekker op med lageret.

– Når der er travlt, eller jeg har tid til det, hjælper jeg med at efterbearbejde plastemner ved for eksempel at bore huller. I længden arbejdet være lidt ensformigt, men jeg synes, at det er afvekslende og en god måde at hjælpe til i produktionen.

 

Vi er et godt team

Kathe har haft mange forskellige jobs, men hun er blevet hos Agtrup Plast, fordi det er en spændende arbejdsplads med et fint arbejdsmiljø.

– Vi har det rigtig, rigtig godt. Vi har et godt team, godt humør, og vi hjælper hinanden og finder altid løsninger. Samarbejdet fungerer bare.

– Hvis jeg skal fremhæve noget, som vi er dygtige til hos Agtrup Plast, så er det at levere ordrer på rekordtid. Vi er drønhurtige til at modtage en ordre og få den ud ad døren. Nogle gange i løbet af et par dage. Samtidig går vi alle meget op i at levere kvalitet uden fejl.

Kathe Mortensen
Logistikansvarlig
Lager & Forsendelse

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret med det sidste nye fra Agtrup Plast og plastbranchen.