Ole Gudmann

Del siden:

Fra lærling til færdig plastmager hos Agtrup Plast

– Jeg har altid vidst, at jeg ville være håndværker. For jeg kan godt lide at arbejde med mine hænder og skabe noget, man kan se og bruge til noget.

– Jeg kan også godt lide at udfordre mit hoved og arbejde med både kendte og nye, spændende teknologier.

Det har Ole Gudmann haft rig mulighed for i sin læretid hos Agtrup Plast – og den 12. december 2025 kulminerede forløbet, da han fik overrakt hans svendebevis på Den Jyske Håndværkeskole i Hadsten, og kan dermed kalde sig for færdiguddannet plastmager.

 

Ole suger læring til sig

Ole tog springet fra Ringkøbing til Agtrup Plast i Kolding, fordi en kammerat anbefalede virksomheden. Et valg, han ikke har fortrudt.

– Det var mit første rigtige arbejde efter skolen, så jeg var selvfølgelig meget spændt på at starte hos Agtrup Plast. Men starten overgik alle mine forventninger. Mine kolleger tog virkelig godt imod mig. Vi har haft mange gode snakke, et stærkt kammeratskab, og jeg har kunnet suge en masse læring til mig gennem hele min læretid, fortæller Ole Gudmann.

 

Afvekslende og varierende opgaver

– Jeg er rigtig glad for at have taget min uddannelse hos Agtrup Plast. Virksomheden har en størrelse, hvor alle kender alle, og det giver både et stærkt fællesskab og varierede opgaver. Det betyder, at jeg ikke bare har stået med de samme opgaver hver dag, men har fået lov til at prøve mange forskellige processer og teknologier. Det har klædt mig godt på fagligt – og gør, at jeg i dag står som færdiguddannet plastmager med en bred erfaring, understreger Ole Gudmann.

 

Ikke alle håndværkere elsker regnvejr …

Ud over de faglige udfordringer, de gode kolleger og de afvekslende opgaver er der især én ting, Ole sætter pris på.

– For at være helt ærlig ville jeg hade at skulle arbejde udenfor hver dag, som mange håndværkere gør. Derfor er jeg meget glad for at have fundet et håndværkerfag, hvor jeg arbejder i tørvejr og varme året rundt. Det gør en stor forskel – også på de kolde vinterdage, afslutter Ole Gudmann med et smil.

 

Den 12. december 2025 fik Ole overrakt hans svendebevis på Den Jyske Håndværkerskole i Hadsten.

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret med det sidste nye fra Agtrup Plast og plastbranchen.