Den internationale plastindustri har taget initiativ til Operation Clean Sweep, der går ud på at forpligte producenterne til at indrette virksomheden, så spild af plastgranulater undgås. Det er en frivillig ordning, som Agtrup Plast har været en del af siden 2017.
Det er oplagt for os at være en del af plastindustriens eget initiativ for at undgå udledning af mikroplast i havmiljøet. Som certificeret Operation Clean Sweep-partner har vi etableret dæksler og filtre på alle afløb, så ingen råvarepellets går til spilde og bliver udledt gennem vores spildevand.
Jørn Lange, direktør i Agtrup Plast
– Vi er stolte af, at vi samtidig genanvender 98 % af vores plastaffald. Det betyder, at vi kan se os selv i øjnene som en ansvarlig plastproducent, der er en del af løsningen på problemet med spild af plast i stedet for at være en del af problemet.
Når en virksomhed bliver en del af Operation Clean Sweep forpligter den sig til uddanne alle ansatte til at tage ansvar for at undgå spild af plastgranulat i produktionen.
– Medarbejderne i Agtrup Plast vil gøre deres yderste for, at vi ikke sender mikroplast ud i kloakken og i sidste ende i havet. Jeg oplever i høj grad, at det er en fælles opgave, som vi står sammen om og minder hinanden om. Vi kan ikke redde havmiljøet alene, men vi har et medansvar, som vi tager alvorligt, understreger Jørn Lange.
Med solid rådgivning, høj kvalitet og knivskarp logistik giver Agtrup Plast din virksomhed konkurrencekraft, færre reklamationer og mindre kapitalbinding.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret med det sidste nye fra Agtrup Plast og plastbranchen.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret med det sidste nye fra Agtrup Plast og plastbranchen.