Som bogholder i Agtrup Plast tjekker Susanne ind på kontoret hver tirsdag og torsdag, hvor hun varetager en bred vifte af opgaver. Blandt andet lønadministration, daglig bogføring og regnskabsudarbejdelse. Alle opgaver løses naturligvis professionelt og til tiden.
25 år på samme arbejdsplads er efterhånden et særsyn, men Susanne er ikke i tvivl om årsagen til sin lange anciennitet hos Agtrup Plast.
– Jeg elsker mit arbejde som bogholder. Det er afvekslende og spændende arbejdsopgaver. Men det er folkene i og omkring Agtrup Plast, der gør forskellen for mig. Vi er mange, der har været med i mange år, og vi kan snakke om alt muligt i pauserne. Det er rart, og jeg kan godt lide vores stærke fællesskab og den uformelle og afslappende værkstedsjargon, forklarer 25-års jubilaren, der ikke har tænkt sig at lægge regnskabsbrillerne på hylden lige med det samme.
– Jeg trives hos Agtrup Plast og nyder hver eneste dag på kontoret. Vi har et stærkt sammenhold, løfter i fællesskab og snakker alle godt sammen, understreger Susanne Møller, inden hun igen kaster sig over tallene i regnskabet.
I Agtrup Plast ønsker vi Susanne et stort tillykke med jubilæet. Vi er stolte af at have hende på holdet og ser frem til et fortsat godt samarbejde i årene, der kommer.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret med det sidste nye fra Agtrup Plast og plastbranchen.
Se bort fra tidligere mail om “sikret fil”!
Du har muligvis tirsdag den 5. august modtaget en mail fra min adresse med emnet “Ordre – Agtrup Plast har delt en sikret fil med dig”.
Denne mail er falsk og skal ikke åbnes.
Undlad venligst at klikke på links eller filer i den, og slet den gerne.
Vores konto blev kortvarigt misbrugt af udefrakommende, og mailen blev sendt uden vores viden. Forholdet er nu bragt i orden, og vores system er sikret igen. Hvis du allerede har klikket på linket eller indtastet oplysninger, anbefaler vi, at du skifter din adgangskode og kontakter din egen it-ansvarlige for en sikkerheds skyld.
Vær desuden ekstra opmærksom den kommende tid på uventede henvendelser om betalinger, fakturaer eller ændrede kontonumre, der giver sig ud for at komme fra os – kontakt os gerne direkte på telefon 69156010, hvis du er i tvivl om en besked er ægte.
Beklager ulejligheden, og tak fordi du hjælper med at holde øje.
Med venlig hilsen
Agtrup Plast