Del siden:

Share on facebook
Share on linkedin
Share on twitter
Share on email

Bureau Veritas fornyer miljøcertificering

Agtrup Plast er miljøcertificerede efter ISO 14001 standarden. 1. oktober fornyede Bureau Veritas certificeringen, der gælder for et år ad gangen. Re-certificeringen glæder naturligvis ejer af Agtrup Plast Jørn Lange.

”I Agtrup Plast producerer vi plastkomponenter med omtanke for miljøet, og den årlige certificering er med til at holde os skarpe på vores miljøpolitik og klimamål. Et konkret mål er at reducere vores i forvejen lave spildprocent fra 2 procent til 1,5 procent”, forklarer Jørn Lange, der har igangsat flere initiativer for at leve op til virksomhedens mål om at reducere klimaaftrykket.

”For det første har vi investeret i to fuldelektriske maskiner, der giver en energivenlig produktion af plastkomponenter. De fuldelektriske maskiner bruger ikke mere strøm en almindelig elkedel. Samtidigt anvender vi de nyeste og mest miljøvenlige maskiner på markedet, der har et lavt energiforbrug og bruger helt almindelig luft til nedkøling, og i det hele taget sørger vi for at vælge den rigtige maskine til den enkelte opgave.

For det andet er vi med i det globale miljøinitiativ Operation Clean Sweep, der arbejder for at holde råvarepellets ude af havmiljøet. Vi har blandt andet monteret dæksler på alle afløb i produktionsområdet for at undgå, at mikroplast udledes via spildevandet og til sidst ender i havet.

For det tredje tilbyder vi plastkomponenter i nedbrydeligt bioplast. Bioplast er et alternativ til traditionel plast og produceres af biomasse fra eksempelvis sukkerroer, majs og halm. Plast fremstillet af biomasse er en klimavenlig løsning, da biomasse er en fornybar ressource i modsætning til olie og gas.

For det fjerde bruger flere kunder vores lagerløsning. Det betyder, at vi kan producere større mængder ad gangen og ikke skal starte en ”energitung” omstilling af produktionsapparatet.

Sidst men ikke mindst arbejder vi hårdt på at øge andelen af genanvendeligt og miljøvenligt materiale i produktionen af plastkomponenterne”, siger Jørn Lange.

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret med det sidste nye fra Agtrup Plast og plastbranchen.

Denne hjemmeside anvender cookies. Du accepterer dette ved at klikke ok eller gå videre.