Del siden:

ISO miljø­certifi­ceringen holder vand

Agtrup Plast er ISO 14001 miljø­certificeret i forhold til miljøledelse og at reducere virksom­hedens klimaaftryk. Et kontrolbesøg med en såkaldt opfølgnings­certificering viser, at Agtrup Plast over­holder handle­planen og er på den rette, grønne kurs.

Som plastvirksomhed er det vigtigt at have fokus på klimabelastning og bæredygtighed. Agtrup Plast har taget flere initiativer som for eksempel at bruge 100 % grøn strøm fra vindmøller og genbruge spildprodukter. Det har også været helt naturligt for virksomheden at blive ISO 14001 miljøcertificereret, og et nyligt tjek viser, at det grønne miljømærke sidder godt fast hos Agtrup Plast.

Vi har haft besøg af en kontrolinstans, der konstaterede, at alt så godt og tilfredsstillende ud. Der var ingen bemærkninger, og det er vi glade for. Vi overholder handleplanen i forhold til vores miljøledelse og at reducere spildprocenten og klimaaftrykket yderligere.

Et bevis på grøn handling

Næste år skal hele virksomheden recertificeres i forhold til ISO-mærket, og direktøren er godt klar over, at tingene altid kan gøres bedre. Agtrup Plast er helt nede på en spildprocent på 2 %, og det er planen, at den skal ned på 1,5 %. Andelen af produkter, der indeholder genbrugsplast, skal også stige år for år.

– Jeg synes, at vi holder den grønne fane højt og gør, hvad vi kan. ISO-certificeringen er vigtig for os, fordi det er et bevis på, at Agtrup Plast tager del i den grønne omstilling. Det betyder, at alt skal måles, vejes og dokumenteres, men det har vi ingen problemer med. Vi er de ”pæne drenge” i miljøklassen, men det er vi også nødt til at være som plastvirksomhed, siger Jørn Lange.

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret med det sidste nye fra Agtrup Plast og plastbranchen.