Først og fremmest vil vi gerne rette en stor tak til kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. I er alle en forudsætning for, at vi kan udvikle, producere og levere løsninger og produkter inden for sprøjtestøbning, bearbejdning og ultralydssvejsning.
I Agtrup Plast kunne vi i 2022 fejre 50-års jubilæum. Gennem årene har vi i tæt samspil med kunder som dig forvandlet utallige idéer til plastkomponenter, der er en uundværlig del i alt fra basale hverdagsprodukter til avancerede teknologiske løsninger.
Vi er naturligvis stolte af at runde et skarpt hjørne. Vi glæder os især over, at vi har mange kunder, der har handlet med os i en menneskealder. Det er vi meget taknemmelig for, og vi vil i fremtiden gøre vores bedste for at leve op til vores velkendte kvalitet og leveringsperformance.
I starten af året blev vi nomineret til Verdensmålsprisen i Kolding Kommune. Nomineringen skyldes ikke mindst, at vi konstant – og også i 2022 – arbejder på at gøre produktionen af plastkomponenter mere bæredygtig. Blandt andet ved at udskifte konventionelle hydrauliske maskiner til fuldelektriske sprøjtestøbemaskiner.
Selvom vi ikke vandt, er vi naturligvis stolte af at komme i betragtning til en så fornem pris. Hele medarbejderstaben var med til AWARD ’22 showet, hvor vi havde en hyggelig aften i klimaets og fællesskabets navn.
Trods mangel og prisstigninger på råvarer og galoperende priser på energi har 2022 været et godt år i Agtrup Plast. Vi har gjort vores bedste for at levere til tiden og i den velkendte høje kvalitet, og i langt de fleste tilfælde er vi lykkes med at komme i mål takket være et solidt samarbejde.
Vi holder julelukket fra 24. december, men allerede mandag 2. januar er vi tilbage på kontoret i Kolding.
Glædelig jul og godt nytår.
Med venlig hilsen
Agtrup Plast
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret med det sidste nye fra Agtrup Plast og plastbranchen.
Se bort fra tidligere mail om “sikret fil”!
Du har muligvis tirsdag den 5. august modtaget en mail fra min adresse med emnet “Ordre – Agtrup Plast har delt en sikret fil med dig”.
Denne mail er falsk og skal ikke åbnes.
Undlad venligst at klikke på links eller filer i den, og slet den gerne.
Vores konto blev kortvarigt misbrugt af udefrakommende, og mailen blev sendt uden vores viden. Forholdet er nu bragt i orden, og vores system er sikret igen. Hvis du allerede har klikket på linket eller indtastet oplysninger, anbefaler vi, at du skifter din adgangskode og kontakter din egen it-ansvarlige for en sikkerheds skyld.
Vær desuden ekstra opmærksom den kommende tid på uventede henvendelser om betalinger, fakturaer eller ændrede kontonumre, der giver sig ud for at komme fra os – kontakt os gerne direkte på telefon 69156010, hvis du er i tvivl om en besked er ægte.
Beklager ulejligheden, og tak fordi du hjælper med at holde øje.
Med venlig hilsen
Agtrup Plast